fbpx
BrandCampaignContentHow-toRecruitment

Influencer Marketing – en perfekt aktivitet i en presset tid

By March 22, 2020March 27th, 2020No Comments

I tider som disse, er det ekstremt vigtigt at være agil, og tilpasse sig så godt man kan, fordi du har stadig en forretning at drive – selv om det bliver “stramt” den kommende tid. Lad os bare acceptere det, i stedet for at gøre ingenting.

Har du fjernsalg (online salg), er du en af de heldige der kan holde gang i biksen, nu hvor personlig kontakt frarådes i større mængder. Har du ikke en webshop, er det bare at komme igang, fx med Shopify hvor du stort set kan starte en webshop over en weekend for 29$ om måneden. Brug fx vores partner og “ven af huset” 8Kilo som er eksperter i Shopify.

Det handler om at fortsætte med at sælge sine produkter, lave sine kurser online, arbejde som personlig træner over video osv. Og faktisk har vi allerede set et par webshops der har vækstet deres salg i denne periode, simpelthen fordi shopperen nu har tid til at fordybe sig i produktet, dets USPer og dit brand. Se i bunden af dette indlæg, hvordan min lokale MENY har tilpasset sig på under 24 timer.

Derfor er influencer marketing perfekt!

Det kan siges med meget få ord:

  1. Du får andre til at lave marketing-aktiviteterne for dig, nu hvor alle har travlt internt.
  2. Du skal ikke udenfor en dør. Kommunikationen med influenceren klares online, og varen sendes til dem via post.
  3. Du trækker trafik til din webshop som nu, og i de næste måneder, vil være din primære salgskanal.

Her er opskriften på succesfulde kampagner i fire punkter

Følg disse fire punkter når du kører dine influencer-aktiviteter. Alle fire punkter er nærmere forklaret forneden.

 

ANATOMIEN AF PERFEKTE KAMPAGNER

Anatomien af perfekte influencer marketing kampagner

1. Rekruttering af de rigtige influencers

 

Der er mange måder at finde sine influencers på. Ser vi ned i vores data, er den bedste måde simpelthen at finde dem selv. Dvs. din ROI bliver en hel del bedre end hvis du fx “køber” dem af et bureau. Ræk ud til dem via private beskeder, enten via sociale medier eller email hvis denne er oplyst på deres profil.

Engagement rate by follower count

Det næste du skal sikre er, at der er et match mellem dine influencers og dit brand. Det er nemlig her vi ser 11 gange bedre konverteringsrater. Når du skal vurdere om der er et match, så følg denne liste:

  • Opererer influenceren i samme produkt-kategori?
  • Passer den simple demografi med dit brand? Fx køn. Tænk ikke så meget på alderen af følgerne. Hvis du finder det rette match, skal den rette målgruppe nok blive ramt.
  • Har influenceren de samme interesser og værdier? Fx bæredygtighed.
  • Er der et visuelt fit?
  • Er der et sprogligt fit? Altså taler influenceren samme sprog som dit brand.
  • Hvilket slags indhold reagerer deres følgere på, og minder det om det indhold dit brand repræsenterer?

Brug lidt tid på denne research. Det betaler sig i længden.

Alternativt kan du bruge Cocolabs Kunstig Intelligens motor til at finde de perfekte matches til dit brand.

2. Retning af indhold

Det næste du skal sikre er, at retningen af dit indhold følger din strategi. Du og dine influencers skal arbejde med indhold der er dybere end blot selve produktet. De dage hvor det var nok er for længst ovre, og du skal derfor fortælle om dit brands DNA, dets historie og generelt skal du aktivere indhold der engagerer, inspirerer og i sidste ende konverterer. Et simpelt eksempel: sælger du kaffebønner, eller sælger du en oplevelse, et morgenritual, en selvforkælelse hvor man først maler bønnerne, brygger kaffen, mærker duften sprede sig osv.

Med andre ord, det er essentielt at have en content-strategi, da du ellers ikke kan regne med effekten. Brands bruger oceaner af ressourcer på budgetter, demand planning mm. så hvorfor ikke give din content strategi den samme kærlighed?! Til formålet har vi lavet en skabelon du kan bruge til at liste op til 10 brand-DNA punkter, som munder ud i en række “communication objectives”, der igen sætter en visuel- og tekstuel retning for kampagnerne du kører med dine influencers. Du finder 10 eksempler på det første ark. På ark 2 er det din tur!

HENT SKABELONEN

3. Kampagne-eksekvering

Eksekveringen af kampagnen er mange ting, men vigtigst er det at du og dine influencers har styr på timing, formater (statiske posts, stories), antal posts, indhold, skal indholdet godkendes, logistik (hvornår og hvordan sendes produktet), betaling osv. Det hele kan laves i et aftaledokument, som godkendes både af dig og den individuelle influencer.

Vi har lavet en “aftale” skabelon du kan hente her.

AFTALE-SKABELON

I forhold til eksekvering af influencer-aktiviteterne generelt, så husk på hvor i din salgstragt aktiviteterne hører til. Med andre ord, dine influencer-aktiviteter bør ikke skydes af alene. Husk den røde tråd igennem hele tragten. Dvs. hvis dine influencers fx taler om bæredygtighed, så skal du sikre at “der bliver talt” om samme budskab i dine andre aktiviteter som Fx Google Ads, Facebook Ads, retargeting osv. På denne måde lover vi dig at du vil opnå succes.

4. Rapportering

Det sidste og muligvis vigtigste punkt – rapportering. Hvis ikke du nøje følger effekten af dine influencer-aktiviteter, hvordan ved du så hvilke aktiviteter har været en succes? Hvilke håndtag du skal trække i for at skifte retning? Hvilke aktiviteter du skal skalere op osv?

Vi ser aaaaaalt for mange brands der kører sine kampagner i blinde. Det dur naturligvis ikke, derfor har vi lavet en rapporterings- skabelon du kan hente og bruge til formålet. Den er ret selvforklarende, og første ark er et eksempel på hvordan du skal gøre.

Hent rapporterings-værktøjet her

RAPPORTERINGS-VÆRKTØJ

Du kan endvidere overveje at UTM tagge det link som influenceren lægger op. På denne måde kan du tracke den eksakte effekt ned i Google Analytics. Bruge denne UTM builder til at lave selve linket, og evt. Bit.ly til at gøre koden kortere.

Et perfekt eksempel på hurtig forretningsudvikling

Omstilling hos MENY
Min lokale MENY har gjort noget genialt. På under 24 timer har de omstillet sig til at levere varer hjem til kunder i lokalområdet. Det koster ikke noget hvis man bestiller varer for over 300 DKK. Men hvordan kan man gøre dette uden et high-end IT setup, og uden de logistiske processer på plads? Man accepterer at løbe lidt stærkt bag manegen i noget tid, man kører tingene håndholdt (fx kører det hele over email), man tilpasser sig, man forretningsudvikler, man overlever!

Nu er det din tur til at få gang i omstillingen, og sikre fortsat omsætning for dit brand. Har du brug for gode råd og hjælp, er du velkommen til at kontakte os.

Brug For Mere Rådgivning?

Book en uforpligtende 30 min session hvor vi taler om mulighederne.

Brug For Mere Rådgivning?

Book en uforpligtende 30 min session hvor vi taler om mulighederne.

Leave a Reply